Claydon TerraStar er en spaderulleharve, hvor to skråtstillede aksler med 68 tætsiddende spidse vinger arbejder i markens allerøverste lag. Den kan både arbejde i stub og opblande halm- og stubrester med jorden, rive græsmarker op inden omlægning, bekæmpe snegle i efteråret, hjælpe til med at genskabe en drænende effekt i sammenkørt jord, opblande husdyrgødning og stub og meget mere, men uanset hvilken opgave den skal løse, arbejder den udelukkende i de øverste cm. af marken. Det sørger et par solide bærehjul for.

De roterende knive skærer små lommer i jorden, men holder samtidig jordoverfladen intakt, så den kan bære de efterfølgende maskiner. Det kan næsten sammenligne overfladen på den bearbejdede mark med en æggebakke.

Et godt falskt såbed koster ukrudtet livet

Når Claydon TerraStar arbejder i stubmark, arbejder den typisk dybere end en strigle, men slet ikke så dybt som konventionelle harver. Den opblander stub og halmrester med de øverste cm jord og efterlader ukrudtsplanter ovenpå jorden til udtørring. Samtidigt skaber den et optimalt falskt såbed for spildkorn og frøukrudt, der så enten kan slås ihjel ved næste gennemkørsel eller måske strigles væk.

Ukrudtsbekæmpelse en af TerraDisc harvens spidskompetencer. Til det brug kommer maskinens bærehjul til sin ret, for selv med mange overkørsler begynder harven ikke at synke og rode i dybere jordlag, så man får også ”køresikkerhed” med som bonus her. Der kommer ikke et dybt, bearbejdet lag efter harven, og derfor er der heller ikke risiko for at få et smattet, blødt 10-15 cm dybt lag efter regn.

Den bedste bearbejdning af plantevækst og stub fås ved en hastighed på 15 kilometer i timen. Ved denne hastighed kan der bearbejdes cirka ni hektar pr. time med en alm. 150 hk som drivkraft.